Sankt Hans aften 2018

Igen i år indtræffer Sankt Hans til sædvanlig tid, men under særdeles usædvanlige omstændigheder. Som bekendt er der afbrændingsforbud i Favrskov Kommune, så vi må ikke tænde bålet – og heller ikke grillen. Øv.
Men lad os dog mødes til det sædvanlige sammenskudsgilde alligevel. Medbring kød til grillen og lad dit tilbehør lande på det fælles buffetbord.
Det kommer til at foregå hos Gitte og Morten, Vestermarksvej 75. Mest fordi byens telt, borde og stole står hos dem lige nu, og hvorfor flytte til sportspladsen hvor vi hverken må tænde bål eller grill? Hvis ikke andet meldes ud starter vi kl. 18.
Medbring pind til børnenes snobrød. Vi skal nok få tændt op i et bålsted, og der er mindst to spejdere til stede til at vejlede.
Skulle miraklet indtræffe, at afbrændingsforbuddet ophæves, flytter vi selvfølgelig hele arrangementet til sportspladsen som sædvanligt. Så derfor, kære Haurum-borgere. Kridt skoene og kom ud at danse regndans.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *