Fremtidens Haurum

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens Haurum?
Søndag d.9. november kl. 14 mødes alle, som har gode ideer til, hvordan vi udvikler Haurum til at blive en attraktiv landsby at bo i. Mødestedet er Haurum Forsamlingshus – lille sal. Vi skal tænke store tanker, sjove tanker og vilde tanker. Herefter vil vi forsøge at gøre de bedste ideer til virkelighed. Der serveres naturligvis kaffe og kage.
Kom med dine gode ideer – det er fuldstændig uforpligtende.

Dette arrangement er en udløber af nogle gode uformelle snakke omkring bordene til høstfesten, hvor der var bred enighed om, at Haurum fortsat skal være en landsby fyldt med liv og godt fællesskab.
Giv gerne lyd, hvis du/I vil deltage, så vi ved, hvor meget kaffe og kage, vi skal have klar.
Mange hilsener,
Hanne og Steen, Haxholmvej 6
Mette og Morten, Vestermarksvej 8.

Tilmeld dig evt. på facebook Haurum Borgere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *